Privacy policy

Fortrolighedspolitik

Introduktion

Hos BROEN A/S har vi som målsætning at beskytte dine personlige oplysninger. Alle personlige data bliver behandlet i overensstemmelse med de relevante databeskyttelseslove. Vores fortrolighedspolitik beskriver de handlinger, vi har foretaget for at sikre dette, og den giver detaljer om, hvordan vi behandler enhver form for personlige data, som du måtte overdrage til os. Denne fortrolighedspolitik gælder for webstedet broen.com og ethvert andet websted, som ejes af BROEN A/S. Vær opmærksom på, at denne politik gælder for de oplysninger, der indsamles via disse websteder, og ikke for websteder, der opretholdes af andre virksomheder eller organisationer, som vi linker til. Denne politik gælder også for oplysninger, som vi indsamler fra dig eller din arbejdsgiver, hvis du er kontaktperson hos en af vores kunder, leverandører eller potentielle forretningspartnere.

• Hvilke oplysninger indsamler vi om dig?

• Hvordan anvender vi dine personlige data?

• Retsgrundlag for vores behandling af dine personlige data

• Deling og videregivelse af oplysninger

• Dine rettigheder

• Hvor længe opbevarer vi dine personlige data?

• Sikkerhed

• Cookies

• Varsling af ændringer i fortrolighedspolitik

• Kontakt os

Hvilke oplysninger indsamler vi om dig?
Når du kontakter BROEN A/S via webstedet for at få information om produkter og tjenester eller support, kan BROEN A/S anmode om, at du opgiver dine personlige kontaktoplysninger til virksomheden, som f.eks. navn, e-mailadresse, telefonnummer, land og virksomhedsnavn. Når du abonnerer på vores nyhedsbrev, kræver BROEN A/S kun, at du opgiver din e-mailadresse. Når du navigerer på virksomhedens websted, kan BROEN A/S også indsamle oplysninger ved hjælp af almindeligt anvendte redskaber til informationsindsamling, såsom cookies og web beacons ("websitenavigeringsoplysninger"). Du finder mere information herom i afsnittene "Cookies", "Tredjepartscookies" og "Tredjepartstracking" herunder. Hvis du er kontaktperson hos en af vores kunder, leverandører, potentielle forretningspartnere eller kunder til forretningspartnere, behandler vi dine almindelige forretningskontaktoplysninger (navn, e-mailadresse, telefonnummer osv.) og oplysninger vedrørende din arbejdsgiver. Vi indsamler disse oplysninger direkte fra dig eller fra din arbejdsgiver. Vi indsamler også oplysninger fra begivenheder, som BROEN A/S er arrangør eller medarrangør af.

Hvordan anvender vi oplysninger om dig?
BROEN A/S bruger de indsamlede personlige oplysninger til at besvare dine spørgsmål, anmodning om support eller bestilling af vores nyhedsbreve. BROEN A/S kan også bruge indsamlede data til markedsføringsformål. For eksempel kan BROEN A/S bruge oplysninger, som du har afgivet, til at kontakte dig for at drøfte din interesse for vores produkter og tjenester og til at sende dig information vedrørende virksomheden, dens underselskaber og dens partnere, som f.eks. information om salgsfremstød eller begivenheder. Hvis du er kontaktperson hos en af vores kunder, leverandører, potentielle forretningspartnere eller kunder til forretningspartnere, behandler vi dine personlige oplysninger for at kunne kommunikere med din arbejdsgiver vedrørende vores virksomhed. Vi kan også bruge dine personlige data til at markedsføre vores produkter og tjenester til din arbejdsgiver. Af hensyn til respekt for dine personlige oplysninger kan du til enhver tid vælge at holde op med at modtage vores nyhedsbreve eller andre informations-e-mails ved at følge instruktionerne om afmelding eller ved at kontakte os på gdpr@broen.com

Retsgrundlag for vores behandling af dine personlige data
Vores behandling af dine personlige data med henblik på besvarelse af dine spørgsmål og ydelse af support sker på grundlag af vores berettigede interesse i at kunne kommunikere effektivt med dig og kunne yde dig kvalitetssupport i et online-miljø. Vores behandling af dine personlige data til markedsføringsformål sker på grundlag af vores berettigede interesse i at kunne markedsføre vores produkter og tjenester. Hvis du er kontaktperson hos en af vores kunder, leverandører, potentielle forretningspartnere eller kunder til forretningspartnere, sker vores behandling af dine personlige oplysninger på grundlag af vores berettigede interesse i at kunne kommunikere effektivt med vores forretningspartnere (behandling af ordrer).

Deling og videregivelse af oplysninger
Vi deler kun dine personlige data med tredjeparter på de måder, der er beskrevet i denne fortrolighedspolitik:

Tjenesteudbydere Vi kan overgive dine personlige data til virksomheder, der udbyder tjenester, der understøtter os i vores forretningsaktiviteter som f.eks. backup og andre cloud-tjenester. Disse virksomheder er kun bemyndiget til at bruge dine personlige data, i den grad det er nødvendigt for at levere os disse tjenester.

Datter-, moder- eller søsterselskaber Vi kan dele personlige og demografiske oplysninger om dig med andre virksomheder inden for BROEN Gruppen til samme formål som beskrevet herover i "Brug af indsamlede oplysninger".

Foretningspartnere og partnerselskaber Lejlighedsvis kan BROEN A/S samarbejde med andre virksomheder for i fællesskab at tilbyde tjenester (som f.eks. web-seminarer). Vi kan dele de af dine data, der er indsamlet i forbindelse med, at du har udtrykt interesse for sådanne tjenester med forretningspartnere. BROEN A/S deler ikke dine data med forretningspartnere, medmindre du specifikt samtykker i en sådan deling via en tilmeldingsformular til begivenheden. BROEN A/S kontrollerer ikke vores forretningspartneres brug af de data vi indsamler, og deres brug af disse oplysninger sker i overensstemmelse med deres egne fortrolighedspolitikker.

Andre tredjeparter Vi kan også videregive dine personlige data til enhver tredjepart med dit forudgående samtykke til at gøre dette.

Retlig videregivelse BROEN A/S forbeholder sig ret til at bruge eller videregive afgivne oplysninger, hvis dette kræves ved lov, eller hvis virksomheden rimeligvis antager, at brug eller videregivelse er nødvendig for at beskytte virksomhedens rettigheder og/eller for at opfylde en retssag, domstolsbeslutning eller retlig proces. Hvis BROEN A/S er involveret i en fusion, erhvervelse eller et salg af alle eller dele af dens aktiver, vil du blive underrettet via e-mail og/eller en fremtrædende meddelelse på vores websted om enhver ændring i ejerskab til eller anvendelse af dine personlige data, såvel som enhver valgmulighed, du måtte have vedrørende dine personlige data.

International overførsel af oplysninger I tilfælde af at BROEN A/S gør brug af tjenesteudbydere eller forretningspartnere, der er etableret i et såkaldt tredjeland uden for EU/EØS, vil vi sikre, at dine data kun vil blive overført, hvis tredjelandets lovgivning sikrer en passende grad af beskyttelse af dine data og rettigheder.

Dine rettigheder
Du har ret til at anmode om en kopi af de oplysninger, vi opbevarer om dig. I nogle tilfælde har du ret til at kræve, at vi retter, opdaterer eller sletter de personlige data, som vi behandler om dig. Du kan bede os om at få dine personlige data fjernet fra ethvert forum ved at e-maile os på gdpr@broen.com eller ved at kontakte os på telefon +45 64 71 20 95. BROEN A/S vil også videresende dine anmodninger om ændringer til dem, vi har delt dine oplysninger med. Du har også ret til at gøre indsigelse mod eller begrænse brugen af dine personlige data, såvel som ret til at modtage og overføre dine data til andre virksomheder (portabilitet). Du har også ret til at indgive klager til en tilsynsmyndighed vedrørende vores behandling af dine personlige data.

Hvor længe opbevarer vi dine personlige data?
Vi vil opbevare dine oplysninger, så længe din konto er aktiv, eller så længe som påkrævet for at yde dig tjenester. Vi vil opbevare og bruge dine oplysninger i det nødvendige omfang for at kunne opfylde vores retlige forpligtelser, løste tvister og overholde vores aftaler. Hvis du er kontaktperson hos en af vores kunder, leverandører eller potentielle forretningspartnere, vil vi beholde dine personlige data, så længe vi har en aktiv forretningsrelation med din arbejdsgiver, eller så længe du er vores kontaktperson hos denne kunde eller leverandør. Hvis vi afslutter relationen til vores kunde eller leverandør, hvor du er vores kontaktperson, kan vi behandle dine personlige data til markedsføringsformål, efter at vores relation til din arbejdsgiver er afsluttet.

Sikkerhed
Sikkerheden for dine personlige data er vigtig for os. Vi følger de generelt accepterede standarder for at beskytte de personlige data, der er overgivet til os, både under overførsel, og når vi har modtaget dem. Ingen overførselsmetode via internettet eller elektronisk lagringsmetode er dog 100 % sikker. Derfor kan vi ikke garantere, at der er absolut sikkerhed. I tilfælde af brud på persondatasikkerheden vil BROEN A/S uden unødig forsinkelse underrette den dataansvarlige om et brud på persondatasikkerheden.

Cookies
En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på en brugers computer til registreringsformål. For at kunne betjene dig hurtigere og med bedre kvalitet bruger vi cookies på vores websted. Vi forbinder ikke de oplysninger, vi gemmer i cookies, til nogen personlige data, som du opgiver, når du besøger vores websted.

Hvis du afviser cookies, kan du stadig bruge vores websted, men din mulighed for at bruge nogle områder af vores websted, f.eks. konkurrencer eller spørgeskemaer, vil være begrænset.

Tredjepartscookies
Vi bruger redskaber som f.eks. Google Analytics til at indsamle anonyme data om brugen af vores websted for at forbedre kvaliteten af din oplevelse. Disse oplysninger omfatter internetprotokoladresser (IP-adresser), browsertype, internet service provider (ISP), henvisende sider og udgangssider, operativsystem, dato/tidsstempel og clickstream-data. Vi bruger disse oplysninger, som ikke identificerer individuelle brugere, til at analysere trends, til at administrere siden, til at spore brugernes bevægelser rundt på siden og til at indsamle demografiske oplysninger om vores brugergrundlag som helhed. Brug af cookies hos vores partnere, datter-/søsterselskaber, trackingfunktionsvirksomhed og tjenesteudbydere er ikke omfattet af vores databeskyttelsespolitik. Vi har ikke adgang til eller kontrol over disse cookies. Vores partnere, datter-/søsterselskaber, trackingfunktionsvirksomhed og tjenesteudbydere kan bruge session ID-cookies for at gøre det nemmere for dig at navigere på vores websted.

Links til andre websteder
Vores websted indeholder links til andre websteder, hvis fortrolighedspraksis kan være forskellig fra BROEN A/S. Hvis du opgiver personlige data til nogen af disse websteder, er dine oplysninger dækket af deres fortrolighedspolitik. Vi opfordrer dig til at læse fortrolighedspolitikken omhyggeligt for ethvert websted, som du besøger.

Varsling af ændringer i fortrolighedspolitik
Vi kan opdatere denne fortrolighedspolitik for at afspejle ændringer i vores informationspraksis. Hvis vi udfører nogen materielle ændringer, vil vi underrette dig ved hjælp af en meddelelse på vores websted, før ændringen træder i kraft. Vi opfordrer dig til at gennemgå webstedet med jævne mellemrum for at få den seneste information om vores fortrolighedspraksis.

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål, overvejelser eller forslag vedrørende vores Fortrolighedspolitik eller tilhørende fremgangsmåder, så er du velkommen til at kontakte os på gdpr@broen.com

BROEN A/S
CVR: 71172511
Skovvej 30
DK-5610 Assens
Tlf.: +45 64 71 20 95
E-mail: gdpr@broen.com