Karriere

Vedligeholdstekniker /Reparatør

Vi søger en dygtig og engageret tekniker, der sætter en ære i at bidrage til, at produktionen er kørende og har lyst til at være en del af en bundsolid virksomhed, hvor vi behandler hinanden ordentligt.

Lyder det som dig? Så læs videre.


Om jobbet
Som vedligeholdstekniker/reparatør hos BROEN A/S får du din daglige gang i afdelingen for produktion af FULL FLOW-ventiler, for planlægning, produktion og drift.

Du refererer til afdelingens produktionsleder, som i det daglige sparrer med dig om prioriteringen af arbejdsopgaver inden for vedligehold, fejlfinding og reparation af produktionsanlæg.

Som hjælp til styring og dokumentation af vedligeholdsopgaverne har du app’en/programmet PM5, som du måske kender i forvejen. Ellers, så er det lige til at gå til og nemt at lære.

Når der kommer nyt produktionsudstyr i afdelingen, deltager du i installation og indkøring, og du er også tovholder på optimeringsprojekter, der øger oppetiden på vores anlæg.

 

Lidt om dig
Vi forestiller os, at du har en mekanisk og/eller el-teknisk baggrund, f.eks. som Automatiktekniker eller Industritekniker.

Du har erfaring med vedligehold og reparation gerne fra CNC-maskiner og automationsanlæg.

Du har prøvet kræfter med både mekanisk og el-teknisk vedligehold, fejlfinding og reparation på forskellige typer anlæg.


Sådan søger du stillingen
Har du brug for lidt flere informationer omkring BROEN VALVE TECHNOLOGIES  og den spændende hverdag som Vedligeholdstekniker/Reparatør, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Petur Eivind Durhuus mobil 25 27 76 98

Din ansøgning og CV modtager vi meget gerne via hr@broen.com

Vi indkalder til samtaler løbende, og rekrutteringen afsluttes, når den rette kandidat er fundet – så tøv ikke, hvis jobbet er noget for dig.

 

Hvem er vi?
BROEN A/S er international markedsleder i ventilteknologi og er i dag repræsenteret på 3 kontinenter.

I over 70 år har BROEN A/S været en førende leverandør med udvikling og produktion af driftssikker og intelligent ventilteknologi til regulering af vand, luft og gas.

Vi leverer komplette løsninger inden for VVS-installationer og er førende leverandør af fjernvarmeventiler og ventiler til naturgas.

BROEN gruppen – en del af den hollandske Aalberts N.V. siden 1993 – har hovedkvarter i Assens på Fyn.

BROEN A/S har iværksat en ny ambitiøs vækststrategi for at styrke og udvikle markedspositionen i nye såvel som eksisterende markeder. Dette sker gennem effektivisering af salgs- og markedsføringsindsatsen samt accelerering i udviklingen af nye innovative produkter baseret på ny teknologi i anvendelse og fremstilling.